Teksten er sidst opdateret oktober 2022

Den lollandske dialekt

Den lollandske dialekt er blød og syngende, som den fineste musik – i mine ører. Jeg elsker den, men mestrer den ikke helt! Som barn, havde jeg et anderledes godt tag på det.

Den lollandske dialekt minder rigtig meget om den fynske, og med god grund. Lolland-Falster har rent administrativt hørt sammen med Fyn siden den ældst kendte inddeling af Danmark i 1200-tallet – iflg. Wikipedia. Om dette er grunden, ved jeg nu ikke helt..

Afgrænsning

Jeg er i det efterfølgende nødt til at se bort fra Falster dialekten og fra forskelle mellem øst/vest af den lollandske dialekt, af den simple grund, at jeg ikke er nok inde i dialekten endnu! Dette vil jeg gerne undskylde på forhånd – men forskel, det er der. Når jeg hører dialekten fra Sakskøbing og omegn, bliver jeg heeeelt blø´ i knæene! Det var sådan min mormor og morfar talte.

Ikke desto mindre er her nogle brugbare sprog-fif til tilflytteren, og er du lokal, vil du sikkert finde teksten pænt underholdende.

Lektion I: En blø´ start ..

Jeg tror, det er et spørgsmål om at bo her og have sprogøre, hvis du rigtig skal lære at tale lollandsk. Men en god blød start kunne være:

at undlade, at udtale d´erne i ord.
D udtales kun, hvis det er det første bogstav i ordet.
at trække på vokalerne i stedet

Således udtales Den skide, rådne mus således: Dæn skiii, rååååne møuwss .. Og hvis “Sææælen ligger på borét” – er der ikke tale om en sæl, men om en seddel!

Mit yndlingseksempel på stumme D´er er denne ordudveksling mellem to naboer på landet – og så er det ganske vist:

“Hva´he´r hui?” (hvad hedder hunden?)
“Hui, ha´ he´r ikk now .. Men vi kalder ham Vapper!” (Hunden, han hedder ikke noget .. Men vi kalder ham Vapper!)

Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt for egnen, at hunden er af hankøn hernede uanset køn.. Denne finesse ved sproget har jeg intet klogt at sige om!

Lollikerne selv, synes også det er meget skægt, og blærer sig ofte med, at vi hernede og helt unikt har et dyr på kun ét bogstav: “en g” . En ged, som nok nærmere udtales “geee” ..

Desuden har vi vores “ublabu”, som er et ord, der kan drive nytilkommere aldeles til vanvid, da det er umuligt at gætte hvad det er!!!!! Og med god grund, for når man udtaler et ord uden g og d, og det ovenikøbet er et meget lokalt ord, har man ikke en chance! Har du gættet det? .. Det er et ugebladsbud, et bud der uddeler ugeblade .. ja, faktisk udtales kun halvdelen af bogstaverne i dét ord!

Det vil altså sige, at dialekt-regel fire er, at det ikke kun er d, som man undlader at udtale; det kan også være andre konsonanter, så længe de er midt i eller i slutningen af ordet.

Når du hilser – et lille tip

Reglen om det bløde d, gør sig dog ikke gældende i alle ord – fx når du hilser, hvor du hellere skal sige et højt og tydeligt go Daw (med et lydeligt D!) end et mumlende hej. Hilser du på denne måde, vil du mærke, at samtalen efterfølgende glider helt anderledes let!

Forklaring: Måske skyldes det, at “goddag” er en moderne sammentrækning af den oprindelige hilsen på to ord: (jeg ønsker dig en) “god dag”, og dermed går sprog-algoritmen om at undlade konsonanter inde i et ord op.. Man erstatter i dette eksempel tilmed g´et i dag med et w, som udtales “au“. Det interessante er, at du faktisk hilser uden at bevæge munden. Lad underkæben være afslappet og tungen gøre arbejdet.

Lyt til lydeksemplerne i de 2 links nedenfor, og du vil finde ud af, at sprog-algoritmen i sin helhed er nooooooget mere kompleks .. men så er der lidt at arbejde med på sigt .. 😉

Lydeksempler
Nakskov lokalarkiv, hør eksempler på dialekten https://nakskovlokalarkiv.dk/lydsamling/
Danmarkshistorien.dk har to lydeksempler fra henholdsvis Lolland og Falster

Andre dialekteksempler ..

Må´mor år må´far, mormor og morfar

Æn main mæ æn spain vain, en mand med en spand vand

Får hæl ve dee, for helvede

Det gik liii i hjartet, det gik lige i hjertet

I jawden ska vi seee teeeeveeeee, i aften skal vi se tv

Eksempler på ord, som er unikke på egnen (a la ublabu):

“Banen” er en togstationen

“Vi skal bort“, betyder vi skal besøge nogen/et sted hen

“Dææn står jo å jilker”, dvs noget der står og vipper/er vakkelvorn. Fx en skammel.

“Ha´gawler op”. Enten åbner han et vindue/en dør helt op, eller også kæfter han op..

“Grossenollike” er en gråspurv

Ær då på gåben?”, der spørges om du er til fods

“Peng´pung” er en pung

“Plådde” er mudder på Lolland, men på Falster hedder det “smatte“. Plådde udtales med å, men staves med u.

“Vi har ræddi´ mai plådde på Låålland!” Vi har rigtig meget mudder på Lolland.

“Neii, hvor de´ primer” Ordet bruges om den prikkende/stikkende fornemmelse i hænder og fødder, når man har været ude i koldt vejr længe.

“Pritter” eller “pritrapper” er ænder, men prit-rapper er nok mere henvendt til småbørn, ligesom hvis man siger vov-hund

“Så´ no´e ross!”, betyder sådan noget white trash/rakkerpak!

Om vinteren bliver du “syltet“, når du får en vasker med en snebold.

Et lagen eller en dug “volker“, når det buler og rynker.

“Ha´ er vov“, betyder han er sløj

“Ha´ er ranok now uti!” Han er rigtignok noget uartig! -er mit bedste bud på en oversættelse. Her menes uartig på den søde måde – fx om hundehvalp eller et barn

“Dit gamle rabarberhoe!” – Dit gamle rabarberhoved. En kærlig skæld ud, som helst siges indenfor familien, tænker jeg .. et rabarberhoved er, når rabarberen går i stok/blomst.

“Hvis då ær uti, får då u´skæl!” altså hvis du er uartig, får du skæld ud. Bemærk den omvendte ordstilling på skæld ud!

Lektion II: J-ord og tonering

Sprogøre har muligvis noget med musikalitet at gøre, for det kan kun være en hjælp at have øre for rytme og tonering. Jeg har bemærket, at man gør flittigt brug af nogle J-ord, som jeg kalder dem.

Her kommer J-ord nr. 1: ordet “jo!”

Specielt er J-ordet ‘Jo’ med til at skabe ligevægt i en sætning, som hænger og flagrer lidt, som kan lyde lidt postulat-agtig, og som i toneringen kan have bevæget sig for højt op i pitch. Det bruges sidst i sætningen, med et lidt dybere toneleje:

Eksempel: “Man ska´ løfte ræddi´, ellers får man ondt i lænden.., jo!” eller “Man kan ikk´viii´det, før man ve´det.. jo!“

At sætte et ‘jo’ efter sætningen, ‘lander’ den; jeg får en rytme i sætningen og lander den i et acceptabelt toneleje.

Dette kan være gavnligt for en dialekt, der som lollandsk gerne starter en sætning i dybt toneleje, og gradvist svinger sig opad .. opad .. og kan ende i det absurde, hvis man ikke får landet sætningen med noget dybt.

Jaaarrmen altså … J-ord nr. 2!

‘Jamen altså’ bruges derimod først i en sætning, som en slags optakt; et udbrud der viser, at jeg enten er forarget eller imponeret – og så kommer min kommentar til dette efterfølgende.. Det varierer lidt, hvor tydeligt man kan høre jét i ordet:

“Aarrrmen altså.., der er jo ikke et øje tørt!”

Lektion III – logisk ordstilling

Helt unikt for Lolland Falster, er der visse sætninger, hvor ordene ganske lovligt får en anden rækkefølge end normalt – der anvendes en såkaldt “logisk ordstilling” (folkeskolen.dk):

Jeg ve´ ikk´ det – Jeg ved det ikke

Hun er ikk´ her – Hun er her ikke

Tonering: Igen stiger tonen undervejs i sætningen og peaker gevaldigt på ikk´, hvorefter sætningen landes i et dybere toneleje på det sidste ord. Husk, vi er kommet til lektion III, så ingen forventer denne færdighed af dig, men nu ser du måske mindre forvirret ud, når du møder fænomenet. Det er helt efter bogen!

Lektion IV – at vise man hører efter

Da jeg var barn og ivrigt fortalte min mormor om mine overvejelser fx “jeg ved lige hvilke blomster jeg skal plukke”, svarede hun ofte: “gør du?“. Jeg blev nogle gange lidt irriteret, for skulle jeg så svare på spørgsmålet og sige “Ja, jeg gør”?? Hvorfor svarede hun sådan?

Jeg har hørt om en sygeplejestuderende fra Sjælland, som på samme vis blev mødt med spørgsmålet, når hun skulle fremføre sin viden for sin vejleder i Nykøbing. Desværre tog den studerende responsen meget ilde op og troede svaret var hånligt ment. Jeg vil derfor straks understrege, at man på Lolland Falster ikke er spydig eller hånlig, når man svarer “gør du?”. Man gør blot tegn til, at man følger med i fortællingen og hører efter.

..og nu vil jeg gå ud og lytte og suge flere finurligheder til mig fra den lollandske dialekt .. Udenfor i virkeligheden, hvor sådan noget for alvor skabes og lever! 🙂