Det Gode Liv på Lolland

Om at flytte fra by til land - mod strømmen


Den lollandske dialekt

Den lollandske dialekt

En plakat, jeg synes er meget sjov .. (kan købes her  )

 

Den lollandske dialekt

Den lollandske dialekt er blød og syngende, som den fineste musik – i mine ører. Jeg elsker den, men mestrer den ikke! Når jeg prøver, lyder jeg som en dum Københavner. Som barn, havde jeg et anderledes godt tag på det.

Den lollandske dialekt minder rigtig meget om den fynske, og med god grund. Lolland-Falster har rent administrativt hørt sammen med Fyn siden den ældst kendte inddeling af Danmark i 1200-tallet – iflg. Wikipedia.

En blø´start .. Lektion I

Jeg tror, det er et spørgsmål om at bo her og have sprogøre, hvis du rigtig skal lære at tale lollandsk. Men en god blød start kunne være:

  • at undlade, at udtale d´erne i (NOGLE) ord
  • at trække på vokalerne i stedet

Således udtales Den skide, rådne mus således: Dæn skiii, rååååne møuwss ..

Når du hilser – et lille tip

Reglen om det bløde d, gør sig dog ikke gældende i alle ord – fx når du hilser, hvor du hellere skal sige et højt og tydeligt go Daw (med et lydeligt D!) end et mumlende hej. Hilser du på denne måde, vil du mærke at samtalen efterfølgende glider helt anderledes let!

Lyt til lydeksemplerne i linket nedenfor, og du vil finde ud af, at sprog-algoritmen i sin helhed er nooooooget mere kompleks .. men så er der lidt at arbejde med på sigt .. 😉

 


Lydeksempler fra vestlolland

I Nakskov lokalarkiv, kan du høre eksempler på dialekten http://nakskovlokalarkiv.dk/ordbog.html 

 

Eksempler på andre udtaler af ord ..

Må´mor år må´far, mormor og morfar

Æn main mæ æn spain vain, en mand med en spand vand

Får hæl ve dee, for helvede

Det gik liii i hjartet, det gik lige i hjertet

I jawden ska vi seee teeeeveeeee, i aften skal vi se tv

 

Eksempler på ord, der er specielle for egnen

Banen er togstationen

Vi skal bort, betyder vi skal besøge nogen/et sted hen

Den står jo og jilker, dvs noget der står og vipper/er vakkelvorn.

Ha´gawler op. Enten åbner han et vindue/dør helt op, eller også kæfter han op..

Grossenollike er en gråspurv

At være på gåben er, at være til fods

Peng´pung er en pung

Pludde er mudder på Lolland, men på Falster hedder det smatte.

Vi har ræddi´meget pludde på Låålland! Vi har rigtig meget mudder på Lolland.

Sikke det primer. Ordet bruges om den prikkende/stikkende fornemmelse i hænder og fødder, når man har været ude i koldt vejr længe.

Pritter (eller pritrapper) er ænder

Så´ no´e ross, betyder sådan noget white trash/rakkerpak

Om vinteren bliver du syltet, når du får en vasker

Nej, hvor det lagen volker. Siges fx om stof, der buler/rynker.

Ha´er vov, betyder han er sløj

Ha´er ranok now utidig! Han er rigtignok noget uartig! (er mit bedste bud på en oversættelse)

 

Lektion II, j-ord

Sprogøre har muligvis noget med musikalitet at gøre, for det kan kun være en hjælp at have øre for rytme og tonering. Jeg har bemærket, at man gør flittigt brug af nogle J-ord, som jeg kalder dem.

Her kommer J-ord nr. I, ..jo!

Specielt er J-ordet ‘Jo’ med til at skabe ligevægt i en sætning, som hænger og flagrer lidt, som kan lyde lidt postulat-agtig, og som i toneringen kan have bevæget sig for højt op i pitch. Det bruges sidst i sætningen, med et lidt dybere toneleje:

Eksempel: “Man ska´ løfte ræddi´, ellers får man ondt i lænden.., jo!” eller “Man kan ikk´viii´det, før man ve´det.. jo!

At sætte et ‘jo’ efter sætningen, ‘lander’ den; det er som at tilføje, at ‘alle ved jo, at sådan er det’, og så får jeg samtidig en rytme i sætningen og lander den i et acceptabelt toneleje.

Jaaarrmen altså … der er også et J-ord nr. II!

‘Jamen altså’ bruges derimod først i en sætning, som en slags optakt; et udbrud der viser, at jeg enten er forarget eller imponeret – og så kommer min kommentar til dette efterfølgende.. Det varierer lidt, hvor tydeligt man kan høre jét i ordet:

“Aarrrmen altså.., der er jo ikke et øje tørt!”

J-ord nr. III… jerr

Det tredie J-ord er lidt pudsigt. Det er nærmest et fyldord, når der opstår en pause inden der kommer mere. Det er ikke rigtigt rettet mod noget eller nogen. Man siger simpelthen ‘Ja’ – det udtales ‘Jeerr’ med et dybt toneleje. Det er som om taleren nærmest bekræfter sig selv i, at han er enig med sig selv! ..Jerrr… og det ved alle hermed.

 

 


Andre blogindlæg..

TIPS OM SEVÆRDIGHEDER OG SMUKKE OASER PÅ LOLLAND

HVAD KENDETEGNER BEFOLKNINGEN PÅ SYDHAVSØERNE?

HVORDAN HAR ØKOLOGIEN DET PÅ LOLLAND?