Det Gode Liv på Lolland

Om at flytte fra by til land - mod strømmen


Gokke-portræt

Gokke-portræt

Gokke-portræt

Udover Misser, farmand, undertegnede og vores dreng, er husstanden også i besiddelse af to høns – i daglig tale benævnt “Gokkerne” eller “Hønserne”. De var ikke med i flyttekasserne fra København (du altforbarmende, nej!). Næ, de flyttede ind i sommeren 2017.

Høns har ikke været noget vi var fortrolige med, men det er vi ved at blive! Vores to fritgående hønser er charmerende, invasive, frygtløse, sociale, de skider uventet meget og har et forbavsende stort sprogligt repertoire. De lægger trofast ét æg om dagen hver, og det er alt rigeligt til os tre.

Sønnike og jeg har portrætteret Gokkerne i tegneserie-form .. Det er nok lidt karikeret – og så alligevel ikke! 🙂

Læring 1 – fodring

Hønserne spiser konstant, men hjernekapaciteten er lille. Pr. automatik tigger de om mad, når de ser os, upåagtet hvad de i forvejen har liggende i madskålen ..(!)

Læring 2 – misser bliver IKKE en del af flokken

Misser er også et socialt dyr, og den tog nysgerrigt imod de to nye gokke-fruer på matriklen.. Men selvom gokkerne ææælsker selskab, tager de ikke Misser ind i flokken! Næh, de har besluttet, at Misser er nederst i hakkeordnen. De løber efter Misser, og spiser gladeligt dens mad. Så Misser får nu lidt særforplejning af os af den årsag..

Vi får aldrig en bondegård, men en milepæl er nået!

Vi får aldrig en bondegård ud af det her.. Hverken lysten eller pladsen er der, og mindre kan iøvrigt gøre det. Med en køkkenhave og et par høns er vi såmænd ganske fint kørende. Vi oplever bogstavelig talt hvordan man kan trylle frø om til mad, og hvor forunderlig moder natur er, når vi kan hive gulerødder op af jorden, som ganske vist ikke er i ‘vatter’, men som er giftfri, som smager af mer´og som vi selv har nusset om fra spirestadiet. Dét er en glædesrejse og en livscyklus, som slet ikke kan beskrives – når man kommer fra byen, og har oplevet hulheden ved ‘another day in the store’..

Gokkernes smukke æg med farvevariationer, pigmentprikker, dobbelte blommer m.m., bliver til de fineste gule pandekager og omeletter. Vi spiser pandekagerne med største fornøjelse med tilbehør af hjemmelavet brombærmarmelade eller -kompot. Når jeg spiser marmeladen, ved jeg præcis hvad jeg har tilsat, og hvor disse bær er sanket. Jeg erindrer sågar humør og vejr, da jeg gik og plukkede.

I vores nyligt anskaffede kummefryser, ligger en lige så nyligt anskaffet halv frilandsgris. Kødet har en uventet let smag med fine nuancer, som vi aldrig har smagt det før. Vi nyder den et par gange om ugen, og gerne med egne grønsager – så langt vinterforrådet nu rækker. (note til mig selv: vi skal have mere køkkenhave!!)

Vi har dermed nået én af de milepæle, som vi sigtede efter med rejsen til Lolland: at opleve kvalitetsmad og selvforsyning i et helt andet omfang, end vi kunne i København. Gokkerne, kummefryseren og dens indhold var det sidste, der skulle til, for at nå milepælen. Vi lever billigt og sundt, det er velsmagende og vi har selv styringen! Tilmed får vi de små historier om Gokkernes færd i haven, som både vi og sønnike er meget optaget af. What´s not to like?

Jeg afslutter lige med en lille historie om Gokkernes imponerende få hjerneceller 😉

 

Læs flere blogindlæg


‘Vinterkrigen’

er et skelsættende minde jeg har fra mine ferier på Lolland hos mormor og morfar, hvor det nær var gået helt galt ..

VINTERKRIGEN – ET BARNDOMSMINDE


Børn på landet og i byen

Læs om forskellen og omplantningen

BØRN PÅ LANDET


Lær mere om den lollandske dialekt og få lidt

BEGYNDER-TRICKS MED PÅ VEJEN

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *