Det Gode Liv på Lolland

Om at flytte fra by til land - mod strømmen


Mine to læremestre

Mine to læremestre

Mine to læremestre

Min mormor og morfar på Engestoftevej 130, mine to læremestre .. Jeg tænker tit på, hvad det var de kunne .. Hvorfor gjorde de sådan et indtryk? Og hvordan kan det være, at de lærte mig så meget, uden egentlig at gøre det bevidst?

Sagen er, at de ikke vidste noget om moderne pædagogik, så de forklarede ikke noget på ‘mit niveau’. De overdængede mig ikke med gaver eller kærtegn efter nutidens målestok, eller tog mig med på udstillinger og i biffen. De sad heller ikke bare og slugte mig med øjnene 24/7, for de havde jo deres gøremål i smedjen, med madlavning, havearbejde, besøg, indkøb, fodring af dyr m.m.. Men de elskede mig betingelsesløst, og jeg dem. Og jeg hang ud og betragtede dem, hjalp lidt til, legede, snakkede med dem – og ind imellem faldt der en historie af i et Anders And blad og en is .. eller to.

Måske er det en uudforsket symbiose, der er mellem bedsteforældre og børnebørn, som vi ikke har luret endnu? En hemmelig pagt? En medfødt hengivenhed fra begge parter, som leder til læring på et helt andet plan end forældre og skole kan?


Sådan lærte jeg om haveredskabernes hemmeligheder ..

Som sagt, gik jeg bare rundt og sugede til mig .. Mormor og morfar havde en hvidkalket væg, hvor alle haveredskaberne stod sirligt og ventede: river, hakker og skuflejern i forskellige bredder, spader og skovle, hækkesaks, løvrive, høtyv, beskærersaks m.m. De var meget slidte, men for mig var de eksotiske. Der var så mange, og jeg kunne ikke regne ud hvad de skulle bruges til, og hvordan man brugte dem. Nogle af dem var ikke så store, og dem kunne jeg specielt godt lide, fordi de passede bedre til min størrelse.

Mormor og morfar havde en hvidkalket væg, hvor alle haveredskaberne stod sirligt og ventede.

Mormor og morfar havde en hvidkalket væg, hvor alle haveredskaberne stod sirligt og ventede.

Derfor lurede jeg mormor og morfar af i køkkenhaven, for at se hvad pokker de brugte redskaberne til, og deltog gerne i plantning og lugning, udtynding og høst. Morfar viste mig, hvordan man med skaftet af en rive kunne lave så-riller til de helt små frø, og hvordan man lige så stille kunne skubbe jorden tilbage over frøene med bagsiden af riven, for afslutningsvis at banke jorden lidt til over frøene, ved at holde riven lodret og slå den blidt mod jorden .. Det var en åbenbaring! Tænk at ét redskab kunne bruges på så mange måder! Virkelig, virkelig smart!

Sådan blev jeg fortrolig med planterne ..

I starten vidste jeg kun hvilke af de spiselige planter, der kom jordbær på, for dem spiste jeg jo i rå mængder(!), men efterhånden fik jeg styr på alle de spiselige planters farver, former, navne, anvendelse og hvornår de var høstklar! De stod dér så sirligt i række og geled med små stier imellem. Når mormor og morfar sov til middag, kørte jeg rundt med min trækvogn og remsede planternes navne op efterhånden som jeg kørte forbi. ..

Purløg, stikkelsbær, timian, kartofler, rødbeder, løg, tomater og agurk i drivhuset, porrer, dild, salat, gulerødder, rabarber .. solbær, ribs, brombær, hindbær, blomkål, hvidkål. Jeg vidste præcis hvor de stod (dét år), og jeg tog smagsprøver med i trækvognen, og fandt på den måde ud af, at stikkelsbær fx smager bedst, når de er bløde at trykke på!

Når mormor og morfar vågnede af middagsluren, skulle jeg gerne hjælpe til med at høste af de forskellige bær, så mormor kunne lave rødgrød eller jordbær med fløde til dessert. Hun lærte mig hvordan man holder på de forskellige bær, når de skulle hives af stilken. Hun lærte mig også at lave lagkager, pudse vinduer, plukke høns og meget andet godt – og hun lagde altså ikke skjul på, når det ikke var godt nok!

Sådan lærte jeg at holde på et værktøj og løse problemer ..

Morfars smedje var anderledes uoverkommelig at forstå! Jeg spurgte og spurgte, men det var sjældent, at svaret var forståeligt. Han kunne godt lide at rode med maskiner, og dét var for komplekst – og så larmede det! Det værste jeg vidste, var når han svejsede. Jeg kunne ikke råbe ham op, og jeg var bange for gnisterne. Men lugten af olie og jern var god og varm, og han havde et imponerende arsenal af værktøj. Han viste mig, hvordan man fanger og halshugger høns, fodrer dem og lukker dem ind om aftenen (måske nok i omvendt rækkefølge!). Jeg lærte at skrælle nye kartofler, ved at kurre dem rundt i en trådkurv, og jeg lærte at slå græs. Morfar var lidt af en opfinder, og han havde nogle sindrige konstruktioner og lukkemekanismer, som jeg efterhånden blev fortrolig med. Han kunne godt lide at spotte et problem og fikse det!

Sådan lærte jeg at holde af den lollandske dialekt ..

I mormors køkken var der er evigt rend af besøgende. Naboerne Hr og fru Aagesen, mormors og morfars brødre, strikkeklubdamer ..  Hvis de ikke kom forbi, ringede de istedet, og der blev snakket til den store guldmedalje! Det blev der også i Brugsen .. og over hækken, når man gik tur, og når man var på besøg ..

Jeg kan alle mormors fraser og vendinger udenad. Hun var en mester i small talk og havde nogle helt specielle måder at svare på .. ‘Nej, det siger du da vel ikke ..!’, ‘Det gjorde du da vel ikke ..’, ‘Gjorde du?’ .. Når vi skulle bort (til Sakskøbing), skulle mormor altid gøre lidt ekstra ud af påklædningen og have creme og pudder i ansigtet. Det syntes jeg var underligt, men hun ville gerne se ordentlig ud, når hun sådan skulle til byen! Og guess what .. i Sakskøbing mødte vi også altid nogle, som skulle snakke!

Jeg har hørt rigtig meget lollandsk! Rigtig, rigtig meget! På enkelte af de ferier, som trak ud i flere uger, begyndte jeg selv at ‘synge’ ..


Sådan vil jeg selv være

Det er helt vildt, hvor meget jeg har lært på relativt få år af mit liv, blot ved at være sammen med mine bedsteforældre! Jeg kunne ikke bruge det til ret meget i København. Måske er det derfor, jeg bare ønsker at bo på Lolland, for det er læring, der sidder godt fast på rygmarven, og som jeg har ultimativ glæde af hernede!

-Og så kan jeg jo glæde mig til selv at få rollen som bedstemor engang, blive forgudet og lære fra mig, uden at gøre mig særlig meget umage ..  🙂

 

 

 

Læs flere blogindlæg


‘Vinterkrigen’

er et skelsættende minde jeg har fra mine ferier på Lolland hos mormor og morfar, hvor det nær var gået helt galt ..

VINTERKRIGEN – ET BARNDOMSMINDE


Ranunkler

Tips og tricks i haven

som jeg IKKE lærte af morfar ..

TIPS & TRICKS TIL HAVEN


Lær mere om den lollandske dialekt og få lidt

BEGYNDER-TRICKS MED PÅ VEJEN


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *