Økologi er for Københavnere
Lige når det drejer sig om økologi, er jeg så åbenbart inkarneret Københavner! Jeg har INGEN forståelse for, at man samvittighedsløst pøser gift i vores jord, drikkevand, natur og dyreliv.
Der var engang man ikke vidste bedre. Min morfar har såmænd rendt rundt og sprøjtet gift på naboernes marker og tjent en skilling ved dét.
.. Han døde af kræft – måske sprøjtegiften var medvirkende årsag .. Men det gjorde man bare dengang, for det virkede jo fremragende.
.. Idag ved vi bedre, og forbrugerne har sendt et langt, stærkt og entydigt signal, ved at vælge Ø mærket, men mange har svært ved at slippe vanen og mageligheden ved at sprøjte. Det handler jo om den dér tanke vi så godt kan lide: bare man kunne tage en pille mod alting! Det er så nemt.
Den magelighed har de rimelig svært ved at slippe hernede .. Da vi flyttede herned, mødte vi folk på vores egen alder(!), som grinede lidt i skægget, og som sagde til os ‘Nå, så er I måske de dér typer, der ikke engang sprøjter indkørslen?????’.
Altssssååååååååå .. det var faktisk en ret sjov bemærkning, for denne Lollik fik bekræftet sine fordomme om os, i lige så høj grad som vi fik bekræftet vores. Begge parter syntes det var top-underholdende.
Økologi er penge
I går skrev vores lokale biavler ‘Idasletten’ på Facebook, at det var sidste udkald; deres bier var døde og de var nødt til at lave en Fundraising, hvis de skulle køre videre og købe nye bifamilier .. Dybt tragisk. Ikke bare for dem, men for menneskeheden – vi kan ikke erstatte bier med noget fornuftigt. Vi kan ikke klare os uden.
Heldigvis kom der så en modsvarende god nyhed i dag:
Rygtet om, at Nordic Sugar (e n d e l i g!!!!!) begynder at satse på øko-produktion er sandt , og de lover roedyrkerne så gode priser for sukkerroerne, at folk hernede slet ikke vil vente med at komme i gang. Krenkerup og Knuthenlund er med i puljen af nye øko-sukker-roe-dyrkere.
Det hjælper måske ikke Idasletten nu og her, men jeg bliver så uendelig glad for sådan en nyhed! Money talks. Og det er og bliver forbrugernes stædige og vedholdende køb af økologi, der har gjort sit. Guderne skal vide, at det har været dyrt at være økologisk bevidst forbruger gennem årene(!), men endelig begynder presset at gøre sin indvirkning – selv på roedyrkerne på Lolland/Nordic Sugar. Af hjertet TAK FOR DET!
Den 21. september 2017 Opdatering
En øko-roemark i Udstolpe – yessss!
Så er de første danske, økologiske sukkerroer høstet på Lolland! Sikke en festdag. En milepæl! Min jubel vil ingen ende tage. Produktionsapparatet er kørt i stilling, så man kan leve op til de regler der er på området. Og man har gjort sig de første og meget vigtige erfaringer med roedyrkning uden sprøjtemidler.. (i nyere tid).

Der skulle nok have stået “HER VAR økologiske sukkerroer…” på skiltet.. og jeg kan med en vis stolthed fortælle, at marken ligger ved Udstolpe!
Nå, men det har efter sigende ikke været en vej uden torne med de roer, for der er god plads til ukrudt imellem dem! Man valgte vist at klippe ukrudtet ned frem for at luge – hvilket den dag idag stadig foregår ved menneskekraft og med lugerobotter i det omfang man kan.
Og hvordan er det blevet taget imod hernede? Tjah, der er afgjort skeptikere, som ikke tror på projektet. Men det er ok. For der er også en god del som bakker op, som tør og som glæder sig til det første DANSKE øko-sukker kommer i handlen om et år.
Sydhavsøerne er så velsignede med vilkår for fødevareproduktion.. Det skulle da være mærkeligt, at VI ikke kan finde ud af at dyrke økologisk, når alle andre kan. Det kan vi ikke have siddende på os!
🙂 Selvfølgelig kan vi dét! 🙂
Læs flere blogindlæg

Vild med vilje inspirerede tips og tricks

2 svar til “Økologiens indtog på Lolland”
Helt enig, Natascha. Jeg er åbenbart også inkarneret Københavner på det punkt (og det har jeg sjovt nok været lige siden begrebet “økologi” blev opfundet. Det er bare sund fornuft uanset hvor og hvad man er…
Jep! Det giver bare ikke mening at hælde gift i jorden, når vi har kunnet klare os uden siden menneskets oprindelse! Der er masser af alternativer. Ikke mindst for den private haveejer!