Opskrifter – min meget personlige arv
Min mormor døde et halvt år efter vi flyttede herned, og noget af det mest personlige, jeg har arvet fra hende, er hendes opskrifter! Hun var ikke typen, der havde dagbøger og personlige breve liggende, så hendes sirlige noter om opskrifter fortæller sin egen historie.
Forsiden af bogen er prydet med hendes pigenavn, så den er påbegyndt før hun blev gift.
Opskrifterne fortæller implicit om kulturen hernede nu og førhen; hvilken mad man havde til rådighed, hvordan man valgte at tilberede den, og man kan læse af hendes noter, hvilke opskrifter der var særlig vigtige for hende.
Og så var der 2. verdenskrig, som vist sætter sine egne spor på, hvad hun skrev i den periode.. Fx opskrifterne på hvid sæbe og bagepulver!
Glemte retter og samfundsudvikling på Lolland omkring 1935-45
Noterne fortæller implicit om samfundet dengang, for hun var faktisk mere interesseret i at blive bogholder eller noget andet med tal. Hun blev imidlertid stuepige på Aalholm slot i Nysted, lærte at lave mad, og blev sidenhen gift med morfar og lavede mere mad.. Min morfar ville iøvrigt hellere have været på søen end i en smedje, så det var et kønt par!
Jeg tror bestemt ikke hun har taget et opgør med mine oldeforældre i den henseende. Sådan var det bare. Og derfor sidder jeg idag med hendes sirlige noter, hvor hun pligtskyldigt har nedskrevet side efter side.. sikkert fordi man forventede det af hende? Måske på Aalholm Slot?
Der er opskrifter som jeg genkender, og opskrifter som jeg slet, slet ikke genkender!!!! Af de mere eksotiske kan jeg i flæng nævne:
risvandgrød, lieret kærnemælkssuppe, sødet øl, brødtoppe, citronsuppe, sneboller,
æggegrød, brunkålssuppe, ål i gelé og fløderand ..
Der er endda lavet budgetter på enkelte af dem. Således kan man læse, at et måltid til 4 personer bestående af æggegrød til “formad” og boller i selleri til “eftermad”, har kostet 2,07 kr., samt 52 øre pr. næse.
Forskellen mellem nutidens og datidens opskrifter
Til min overraskelse finder jeg relativt mange salatopskrifter, hvorimod de mange kage- og marmeladeopskrifter er mere forventelige. Der er rigtig mange opskrifter med kål og rodfrugter .. og æbler!
æbleflæsk, æblekompot, æblemarmelade, æblesuppe, æblepirogger,
æblemarengs, æble- og sellerisalat, æblekage, fransk æblekage, æblefromage,
gulerodsalat med æbler, frugttærte med æbler og svesker, æblemoskage, æblesnitter og æblesne ..
..og knap så mange opskrifter med kød. Faktisk påfaldende kødfattige retter i forhold til nutidens madlavning .. ?! Brugen af friske krydderurter mangler også i stor stil, hvilket er ret underligt, for det har jo kunne gro lige udenfor. Måske blev det brugt mere før hendes tid? Måske blev det ikke regnet for fint at bruge?
Af rodfrugter vil jeg fremhæve guleroden, sellerien og kartoflen, som går meget igen i opskrifterne, og rugbrødet anvendes faktisk også på overraskende måder i madlavningen som ingrediens.
Det danske køkkens historie
Når jeg læser hendes opskrifter, er det også værd at notere sig, at den danske madkultur gennemgik en ret stor revolution før hendes fødsel i 1921:
Kartoflen
Kartoflen kom til Danmark i starten af 1700 og kaldes i starten jordæbler. Jordæblerne blev et ernæringsmæssigt godt supplement i kosten til de andre afgrøder, og gav nye muligheder og opskrifter. Allerede i 1785 udgives en opskrift på sukkerbrunede kartofler.. Retter med kartofler er også rigt repræsenteret i mormors noter. Selv opskriften på franske kartofler står beskrevet!
Kødhakkeren
Kødhakkerens opfindelse og udbredelse fra 1860, erstattede tidskrævende manuelt arbejde, som der bare ikke var overskud til førhen. Dermed blev farsretter og leverpostej en mulighed for ganske almindelige mennesker. Min mormor havde hele to kødhakkermaskiner. En klassisk mekanisk med håndtag, og et elektrisk monstrum, som nok har stammet fra 1950´erne(?) Lysegul og med afrundede former, og så larmede den som ind i helv… Aldrig har jeg set så grim en maskine før! Men det har altså stadig været en landvinding for hende at eje dem som landbo, da de jo både havde slagtesvin og fjerkræ, som de selv parterede.
Sukker
Sukker var før 1850 en eksotisk og meget dyr importvare forbeholdt de rige. Men godserne på Lolland begyndte nu at dyrke sukkeroer, og sukkeret blev over tid tilgængeligt for alle danskere. Sukkersyltning og marmelader var nu en mulighed, som man ikke førhen havde. Antallet af opskrifter på kager og desserter steg betydeligt! Her voksede mormor jo op midt i orkanens øje, for der blev dyrket sukkeroer i stor stil i Udstolpe – så mange, at der gik en jernbane til transporten af dem forbi Udstolpe. Hun er endda blevet kørt ned af en sådan transport, og kom alvorligt til skade med sit ben som barn.
Brændekomfuret
Brændekomfuret kom til landet i 1850 og omkring 1900 var de fleste ildsteder i landet erstattet med denne nyvinding. Det effektiviserede køkkenet gevaldigt, og gav bl.a. overskud til at bage kager og lave desserter i et helt andet omfang end hidtil. Og ja, det ses også af mormors notesbog, som meget sigende starter med tre småkageopskrifter.
Læsefærdigheder og en kogebog
Dét faktum, at langt flere kunne læse omkring 1900, gjorde udgivelsen af Frøken Jensens Kogebog til et kæmpe hit, og den udbredte opskrifter på landsplan, som ellers var forbeholdt eliten. Den bog fik mormor også i sine unge dage, og morfar lavede et lidt kluntet forsøg på at give den en fint omslag med hendes navn udenpå. Den står nu i min bogreol.
Når man læser ovenstående, er det faktisk rigtig svært at forestille sig, hvor stor en landvinding disse fremskridt har været på så kort tid. Det har været en enorm kulturel og ernæringsmæssig omvæltning for mine olde- og tipoldeforældre. Men da de boede langt ude på landet på Lolland, har de nok ikke været blandt de første, som fik glæde af mulighederne, så der skal nok lægges nogle år til ovenstående facts.
Mormors personlighed skinner igennem
Mormors skrift og stil ændrer sig, fra den korrekte, formfuldendte skråskrift med let hånd i de helt unge år, til en mere hastig og selvbevidst stil, som har forkortelser og er i stikordsform 10 år senere. Trykket på pennen forekommer mig også at blive tungere/kraftigere med årene. Måske som resultat af stærkere muskulatur .. eller måske grundet de tre tudende småtøser i baggrunden, hvoraf den ene var og er min mor! Men der er meget få udstregninger og fejl.
Hendes håndskrift er helt personlig og ændrede sig først igen meget sent, da hun var sidst i firserne, hvor jeg begyndte at kunne ane den håndrysten, som siden blev værre og værre. Hun insisterede dog på at skrive personlige fødselsdagskort i hånden til sin død 94 år gammel. Ben i næsen har hun altid haft, og morfar var vild med det!
Jeg vil med stor kærlighed udvælge nogle af hendes opskrifter, og gengive dem her på siden. Jeg håber der er en sjæl eller to der griber dem, afprøver dem og giver dem deres eget liv. For opskrifter er personlige, og kan udvikle sig, de kan fortælle en historie og kan gemmes og nydes gennem et langt liv.
Således er udvælgelseskriteriet for mig,
✔ at jeg selv kender retten,
✔ at jeg har fået opskriften af hende eller gennem min mor, og
✔ at jeg kan stå inde for retten som en god oplevelse.