En reklamefri blog om


Det Gode Liv på Lolland

Rabarbermarmelade

Mormor og morfars rabarber var enorme

De må have haft nogle år på bagen .. At kigge ind i dem, var som at være Alice i eventyrland. De lignende noget man kunne gemme sig i. Bladene kunne bruges som parasol eller som et fad til alle de andre bær og grønsager jeg samlede i haven.. Og så var det ovenikøbet mad!

Der findes mange dejlige opskrifter med rabarber, men her kommer en marmeladeopskrift fra min mormors arkiv, som fx smager dejlig på en ostemad.

Rabarbermarmelade, som mormor fremsagde den ..

  • Du skal bruge 1 kilo rabarber. Det skal være de tynde stilke, og Vinrabarber er de bedste til denne opskrift
  • 40 gram ingefærpulver
  • 1 kilo melis/sukker, hvis du ikke vil bruge atamon eller
  • 750 gram melis/sukker og
  • 1 teske Atamon

Vinrabarberstilkene skylles og skæres i små stykker. De drysses med sukker og ingefæren, som skrabes af så det er i pulverform. Rabarberne sættes på et køligt sted i to døgn ..

Saften sies nu fra og koges i en halv time, hvorefter rabarberstykkerne kommes i, og det koger i endnu en halv time. Gryden tages af ilden/komfuret, og marmeladen står i gryden i en halv time, før den hældes på krukker og “bindes til”.


Sulten efter flere egnsretter?


Find de gode, lokale råvarer på Lolland


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Denne webside anvender cookies. Ved at gå videre på hjemmesiden giver du samtykke til brug af cookies og indsamling af data.