Udstolpes oprindelse .. Ud-hvad-for-noget?

‘Hvad var det nu byen hed???’ spørger folk. ‘Udstolpe‘ svarer jeg, ‘Udstolpe‘!

Indrømmet. Det er en meget lille by. Faktisk er det vist en landsby, da vi ikke kan svinge os over 200 husstande. En landsby kræver minimum tre husstande.. Nå, men navnet får det til at lyde som om det er heeeeelt derude hvor kragerne ikke kan vende eller finde hjem. Hvis de finder herud, bliver de her bare.. Lokalt udtales det “U´stolpe”. Jeg har derfor følt mig nødsaget til at grave lidt i Udstolpes oprindelse, for det giver ikke mening i det nutidsdanske sprog. Det bliver lidt nørdet, og der er åbenbart flere forklaringer, så hold fast – hvis du er interesseret i sprogudvikling og lokalhistorisk oprindelse(?) Måske er du potentiel tilflytter, og vil gerne vide lidt om “the hood”..

Forklaring 1

En ‘torp’ var i sin tid benævnelsen på et yngre bebyggelseslag end de byer, hvorfra de var udskilt eller opstået .. Man kalder det “Torptiden”, og den varede fra ca. 900-1300 efter Kristi fødsel.

Byen Udstolpe hed formegentlig ikke Udstolpe, men ‘Torpe’ til at begynde med. Eftersom ejerens eller anlæggerens navn også skulle fremgå af et bynavn, blev det til ‘Udds-torpe’.

‘Udd’ er et navn, der var almindeligt i oldtiden og middelalderen.

Hermed fik vi også estimeret en datering på landsbynavnets opståen. At der har været aktivitet i området længe før dette, bevidnes dog af mange arkæologiske fund!

Kilder:

Laaland og Falster, topographisk beskrevne, Bind 1 af Johan Hendrik Larsen, 1833, side 229

Københavns Universitet: http://names.ku.dk/place-names/common_place-name_endings/torp/

Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen, Cand.scient. i Geografi og Historie, ph.d. i middelalderhistorie, http://jggj.dk/torpdatering.pdf , http://jggj.dk/speciale.pdf

Forklaring 2

-Som ikke nødvendigvis udelukker forklaring 1, hvis man ser på årstallene.. Landsbyen/bebyggelses-laget ‘Udstolpe’ ændrer langsomt navn over tid ifølge de skriftlige kilder og staves/benævnes i:

1374 Ugeltorp
1380 Vgstorp
1394 Vghestorp
1397 Hughæstorpæ
1474 Wgitstrup
det 15. århundrede Ugestrup

Hvad var Udstolpe egentlig?

Udstolpe var faktisk oprindelig en Hovedgård beliggende nordligt i Udstolpe landsby, og blev ejet af slægten, som man har valgt at benævne ‘Griis af Lolland’ hos genealogerne. Slægtens våbenskjold havde påtegnet et et halvt vildsvin på hjelmen, og et gående vildsvin i skjoldet. Slægten har ikke noget andet kendt slægts/efternavn. Der er altså opstået et lille samfund omkring denne hovedgård – en landsby, som ikke har haft de store udsving i indbyggere over tid.

Ejerne af hovedgården Udstolpe

Hovedgården Udstolpe kan meget vel være ejet af adelsmanden Jens (Griis) født omkring 1290, som fik sønnerne Peder og Niels med fruen i Udstolpe, Karine.

Hovedgården Udstolpe gik derefter med sikkerhed til sønnen og Adelsmanden Peder Jens’ søn af ‘Algitstorp’ som levede ca 1320-80. Han boede imidlertid på Falster i Algestrup.

På skifte blev hovedgården derfor udlagt til broderen Niels, Jens’ søn, som levede ca. 1320-1386. Niels blev dermed herremand på hovedgården Udstolpe/Vgstorp. Niels fik to døtre og en søn med sin frue Mette Madsdatter Ketelhodt (1325-1394). Deres to døtre Mette Nielsdatter (Griis) (1350-1417?) og Christine Nielsdatter (Griis) (ca. 1370-1432) omtales som følger i forbindelse med hovedgården Udstolpe:

Christine blev gift med Jens Jepsen Skave, og da moderen Mette Madsdatter dør i 1394, holder hun skifte med sin søster Mette. Hovedgården Udstolpe/Vghestorp går til Mette, hvis mand Henneke Johan Godov skrev sig dertil i 1397.

I 1417-32 ejede Mettes søster Christine imidlertid hovedgården Udstolpe (måske døde Mette?), og hun antages i kilderne også at være den fru Kirsten Skave i Ugestrup/Udstolpe, som 1417 gjorde indførsel i en part af Ellehavegård i Kartofte.

..Og her er en spændende pointe:

I 1474 flyttede ejeren Jep Skave Hovedgården Udstolpe/Ugestrup op nord for Udstolpe til vejen Nørregårdsvej, og hovedgården skiftede i samme ombæring navn til Nørregård.

Dvs at den oprindelige bebyggelse/landsby bibeholdt navnet Udstolpe/Ugestrup, og måske .. kan man finde rester af den oprindelige hovedgård Udstolpe på Udstolpe Byvej, hvis man ved, på hvilken matrikel man skal lede .. Dét er da spændende!

Den nye hovedgård Nørregård på Nørregårdsvej blev sidenhen en avlsgård under Krenkerup/Hardenberg i 1630. Billedet nedenfor er Nørregård, som den så ud inden man rev hovedbygninger og avlsbygninger ned. Der står dog en gammel smedje bevaret.

Kilder:

Kongeriet Danmark 3. udgave, 3. bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter
1856-1906 af J.P.Trap side 254, http://runeberg.org/trap/3-3/0289.html

http://www.danbbs.dk/~stst/slaegt_adel/griis_lolland.htm

https://da.wikipedia.org/wiki/N%C3%B8rreg%C3%A5rd

Bogen “Grevskabet Hardenberg-Reventlows Fæstegårde” af Lokalhistorisk Forenings Forskergruppe, Forlaget Guldborgland, 1994, s. 136, https://dis-danmark.dk/bibliotek/908004.pdf

Estimat på Udstolpes alder

Vi kan altså iflg. ovennævnte spore Udstolpe tilbage til 1290, da Jens Griis fødes i Udstolpe. Dertil kan vi så lægge den viden man har om bynavne. For man mener, at

Bynavne der ender på -inge (fx Slemminge), stammer fra tidsperioden 100-900 år efter Kr.f.
Bynavne der ender på -torpe (Udstolpe hed Ugeltorp i 1374), stammer fra tidsperioden 800-1200 år efter Kr.f.

Ejerlavet Udstolpe er derfor tidligst opstået i 800 år efter Kr.f. og har i år (2023) derfor minimum 649 og maksimum 1.223 år på bagen. Og den er stadig en landsby.. hverken mere eller mindre! Vi har aldrig formået at tiltrække folk, som fiskerlejet København gjorde det – den har i øvrigt samme alder..

Kilder: https://www.xn--mlogmle-exan.dk/MoM-arkiv/MoM_29/MoM29_3.pdf, side 6-9, Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen, Cand.scient. i Geografi og Historie, ph.d. i middelalderhistorie, http://jggj.dk/torpdatering.pdf , http://jggj.dk/speciale.pdf

Visualisering af området ..

Kort over Udstolpe fra 1815

Kilde: kortet er fundet i arkivet: http://hkpn.gst.dk/

Beskrivelse:

Øverst på kortet, horisontalt løber Nørregårdsvej.

Syd herfor, vertikalt løber Udstolpe Bys marker og Udstolpe Byvej.

Midt på kortet ligger desuden en mark, opmærket (matrikel) “No 16, Hans Madsen”. Hans og Anne Madsen er såmænd mine tip-tip-tip-tip-oldeforældre. De fæster i 1808 dét, der siden blev slægtsgården på Udstolpe Byvej nr. 13, matrikel 16. Gården forblev i familiens eje frem til 1982. Se også satellitfotoet nedenfor.

Huset vi selv bor i nu, er ikke på kortet, da det først blev bygget i 1900 på en jordlod under matrikel 7.

Satellitfoto over Udstolpe 2017

Kilde: kortet er fundet på https://www.google.dk/maps

Beskrivelse:

Øverst i den røde ring, ligger resterne af dét der har været Hovedgården Nørregård. P.t. er det anvendt af godset Krenkerup til materiel og maskineri.

Slægtsgården på Udstolpe Byvej nr. 13, matrikel 16, er markeret med den røde pil midt i kortet.

Dét hus vi bor i nu, er markeret lidt syd herfor med en lille grå cirkel med et hus.

Nederst på kortet løber Engestoftevej; på hjørnet i nr. 130 boede min mormor og morfar. Vi har altså bosat os med 300 meters penge til de to huse, hvor slægten har boet.

Jeg synes det er helt utroligt at se, hvor lidt der er forandret på de to kort på 200 år! Jeg er så fascineret af det!

Vores eget hus er dog kun 123 år gammelt(!) Det var iflg. min mormors bror Ingemann beboet af en ‘ben- og kludekræmmer’. Han fortalte mig, at han som barn løb hen til ben- og kludekræmmeren og tjente en skilling, hvis han havde fundet nogle knogler. Knoglerne blev lavet om til benmel, som man brugte som en organisk og fosfor-holdig gødning, med langtidsvirkende effekt.