Vinterkrigen – århundredets snestorm
Jo, jeg var der skam i 1978-79 og oplevede et Lolland begravet i snemasser. Når man har prøvet dét, så ved man godt, at nødforsyningerne skal være i orden, når man køber hus herude! Det er IKKE på Udstolpe Byvej der ryddes sne først, når himmel og hav går i ét.
Ved årsskiftet 1978-79 var jeg som vanligt på ferie hos mormor og morfar i Udstolpe. Der var snestorm og den trak ud i flere dage op til nytårsaften, men vi fejrede den hos naboerne Lagerbon på en gård 200 meter fra os. Som barn tænker man ikke så meget over det .. Det kan godt være stemningen var lidt mere trykket end vanligt? Det kan godt være de voksne så lidt mere vejrudsigt .. De har sikkert skånet mig for de mest bekymrede samtaler, og jeg forholdt mig egentlig bare til nuet. Een ting er sikkert: de var bestemt ikke berusede den aften.
Jeg husker, at vi ikke fyrede nogle raketter af det år, og jeg husker at de voksne så nyheder og ikke var helt enige om, hvorvidt vi skulle gå hjem igen efter midnat eller blive og overnatte. Dét var usædvanligt. Det var også usædvanligt, at Lagerbon ville følge os hjem, og at vi tog så mange lygter med. Jeg fik besked på at holde mig klinet op af de voksne, og på at holde fast i morfars frakke. Men vi fór vild, da vi gik hjem over markerne den nytårsnat, og det kunne være gået helt galt .. Det ved jeg idag.
Lidt fakta – så galt var det
Jeg kan læse mig til 
, at temperaturen nok har ligget på minus 12 den nytårsnat, at det blæste med op til 22 m/s og at det sneede på fjerde døgn. På Lolland og Falster var alle veje lukket, og der lå snedriver på 2-3 meter.
Der ser dog ud til at være en vis usikkerhed omkring data og stor lokal variation. Her er nogle andre fakta, som indikerer alvoren:
- I pressen sagde de, at det var livsfarligt at gå udenfor
- På Bornholm var man ramt af strømafbrydelse og al udkørsel blev betegnet som livsfarlig
- Kastrup Lufthavn lukkede for al flytrafik og alle intercitytog blev aflyst
- Nytårsaften blev det frarådet at affyre fyrværkeri, da man ikke ville kunne forvente hjælp, hvis uheldet var ude
- Grænsen mellem Danmark og Vesttyskland lukkedes
Sådan så det ud
Her ser I et nyere billede af vores nuværende hus på en dejlig sommerdag versus et foto taget for knap 40 år siden, da Anton Jørgensen boede her, og skovlede sne under vinterkrigen .. Det var faktisk lidt svært at dokumentere oplevelsen dengang, for når der er sne overalt, bliver et foto jo bare hvidt i hvidt! Men bemærk, at der er sne op til gavlvinduet på billedet th (gavlvinduet er muret til på det nye foto), og at Anton har været nødt til at gå op over snedriven frem for at skovle en sti. På billedet tv står han foran garagen, men kun garageporten kan ses – selve garagen er begravet i sne.
‘Nu kan jeg ikke mer´..’
Der er en del beslutninger, der går hen over hovedet på børn, og derfor ved jeg ikke idag hvorfor vi gik over markerne. Jeg tror snedriverne var for høje på Engestoftevej. Ihvertfald gik vi ikke langt, før de besluttede, at gå en anden vej og skrå over markerne. Vi kunne ikke se en hånd for os. Alt stod i ét af mørke og sne. På et tidspunkt husker jeg, at de voksne gav udtryk for, at de havde mistet stedsansen, og de var ikke helt enige om hvor vi egentlig var. Jeg var urolig, men egentlig ikke bange. Min eneste reference til noget lignende, var fra fortællingerne ‘Huset i den store skov’ af Laura Ingalls. Dét gjorde det hele lidt spændende.
Vi traskede afsted over den knoldede markjord i snedriverne. På et tidspunkt begyndte min morfar at vise træthedstegn. Benene gav efter under ham et par gange, og een gang faldt han i, og sagde ‘nu kan jeg ikke mer´! .. Da begyndte jeg at blive bange for at miste ham. Han var vel omkring 60 år på det tidspunkt. De andre fik ham halet op igen, og fik ham opmuntret til at prøve lidt endnu. Ikke længe efter fik de øje på ét eller andet, som de genkendte, og glæden var stor. Vi var nede omkring Udstolpe Byvej ved min oldemors hus. Derfra fandt vi hjem.
Igen er der huller i min hukommelse, for jeg mener ikke Lagerbon sov hos os – jeg tror dælme han gik hjem igen! Men kan det virkelig passe???
Forlænget juleferie
Til gengæld husker jeg endda meget tydeligt, at min juleferie blev lang! Eftersom strøm, tog, busser, veje, alting gik i stå, måtte jeg blive på mit elskede Lolland i petroleumslampens skær længe efter de andre var startet i skole i København! Min mor ringede fra København og kunne ikke forstå, at det var så galt. Men det var det.
Vi sad pakket ind i tæpper ved stearinlys og spiste rugbrødsmadder. Jeg husker den tindrende frost i dagene derpå, og hvordan jeg gik rundt i sne til livet på gårdspladsen. Jeg husker, at der var tale om bæltekøretøjer i snerydningsarbejdet, og at vi var i undtagelsestilstand. Der gik rigtig, rigtig lang tid, før man nåede til Udstolpe med snerydningen! Og det passede mig .. helt fint! 🙂
Læs flere blogindlæg
Med ‘Vinterkrigen’ i bevidstheden, har jeg lavet en guide til
